eCapacity udvider forretningen med 2 nye profiler
Udviklingen inden for e-handel fortsætter med at trodse den almindelige krisestemning. I 2011 steg den samlede omsætning inden for e-handel med næsten 15% i Danmark – og dén udvikling tegner til at fortsætte.
Det mærker vi også hos eCapacity, der nu udvider medarbejderstaben med to tunge profiler: Tidligere chef for nye medier i DR, Nicolai Porsbo og tidligere online-chef i YouSee, Peter Østerhaab.
Direktør Per Rasmussen siger: “Vores ambition er at gøre eCapacity til Nordens førende konsulenthus inden for strategi- og forretningsudvikling af virksomheders online-kanaler. Vi kommer et skridt nærmere mod det mål med ansættelsen af Peter og Nicolai, der både styrker og udvider vores kompetenceområder”.
eCapacity blev etableret i 2007 og har siden leveret online-strategi, gennemført udbudsforretninger og web-forretningsanalyser for en række af de største danske og nordiske virksomheder, herunder SAS, Top-Toy, Telenor, Danske Bank, Falck, Flügger og Magasin.
Nicolai Porsbo var indtil 2011 chef for nye medier i DR, der indbefatter både web, mobil og sociale medier. Ud over at lede dr.dk, der er ét af Danmarks mest besøgte websites, stod han bl.a. også nettv-tjenesterne DR NU og Bonanza. Siden sin tid i DR har Nicolai arbejdet som strategikonsulent på en række projekter i Danmark og internationalt.
Peter Østerhaab kommer fra en stilling som chef i YouSee, hvor han havde ansvar for onlinesalg og -service. Han har omfattende erfaring med organisering, forretningsudvikling og ledelse af digitale kanaler.
Seminar: eCommerce & Video
Brugen af video i forbindelse med eCommerce byder på spændende muligheder, som kan være med til at hæve konverteringen betragtelig.
Den 3. november og den 7. december holder jeg et indlæg hos 23video om de strategiske perspektiver i eCommerce & Video ligesom der vil være cases fra bl.a. Top Toy (BR + Toys R Us), Årstiderne og Unisport. Det er gratis at deltage.
Mød os på e-handelskonferencen
Torsdag den 29. september afholdes FDIH’s e-handelskonference. Der bliver rekordstor deltagelse og konferencen er netop udsolgt. Du kan se programmet og skrive dig på venteliste her.
Temaerne for årets konference ligger tæt op ad de områder vi i det daglige rådgiver Danmarks ledende virksomheder om:
- Mobile Commerce
- Multichannel retail
- Social Commerce
- Cross border
På vores stand no. 19, kan du kigge forbi og få en snak. På standen kan du kan se nogle af vores seneste løsninger inden for webanalyse, bl.a. live dashboards. Derudover kan du høre om vores seneste online strategicases inden for ehandel, multichannel og online forretningsstrategi.
Både eksisterende og nye kunder er velkomne og deltager du i vores A/B test kan den heldige vinder af lodtrækningen tage en iPad2 med hjem.
Invitation to analytics seminar
Together with Omniture we are hosting a seminar around the use of web analytics on the 9th of June.
You will hear directly from Omniture experts on their new platform, Adobe SocialAnalytics. We will also be looking at the best mobile and web experience management strategies for 2011.
Morten Busk, Partner at eCapacity, will present on testing strategies and cases. In addition, Anders W. Beese, Traffic Manager from Telmore, will share how they are leveraging Omniture technology to optimise their marketing activities.
Per Rasmussen fra eCapacity ny formand for FDIH
På FDIHs generalforsamling den 27. april blev Per Rasmussen fra eCapacity valgt til ny formand.
”E-handel og onlineaktiviteter har stor betydning for flertallet af danske virksomheder på tværs af brancher. Derfor er det afgørende, at FDIH i de kommende år arbejder for bedre rammebetingelser, så vores konkurrenceevne på nettet styrkes”, siger Per Rasmussen, nyvalgt formand for FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel.
Dansk e-handel er vokset eksplosivt i de seneste år, så vi i alene i 2010 nåede en omsætning på online detailhandel på over 40 mia. kr. Nye analyser viser, at hele 5,8 % af Danmarks BNP i dag kommer fra e-handel, hvilket understreger betydningen af, at FDIH markerer sig som en stærk og handlekraftig interesseorganisation. Det gælder både i forhold til virksomhederne, lovgivere og myndigheder i Danmark og EU, og i forhold til de forskellige aktører inden for indenfor betaling, distribution mv., der er afgørende for den videre vækst i dansk e-handel.
“Det bliver et utroligt spændende hverv at stå i spidsen for FDIH. Foreningen har udviklet sig fra primært at fokusere på de rene e-handelsvirksomheder til, at vi i dag varetager interesser og hjælper alle de virksomheder, der har aktiviteter på nettet. Vi oplever stadig flere udfordrende opgaver i takt med, at de etablerede virksomheder indenfor både detailhandel og BtB etablerer sig online. Lovgivningen på området bliver samtidig mere kompleks og omfattende, særligt med EUs digitale dagsorden. Der er ingen tegn på at væksten i dansk e-handel vil aftage i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at FDIH fortsat vokser sig større, stærkere og skærper profilen, når vi skal varetage det overordnede mål, nemlig at styrke medlemmernes forretninger og dansk e-handel,” siger Per Rasmussen, formand i FDIH.
FDIHs nye formandsskab består af Per Rasmussen som formand, og Niels Ralund som næstformand. De har begge flere års erfaring i FDIHs bestyrelse.
Per Rasmussen har en lang erfaring indenfor e-handel, hvor han frem til 2007 havde ansvaret for TDC’s forretning på nettet, og i dag er involveret i e-handelsaktiviteterne i lang række danske virksomheder. Han afløser Claus Hjorting, der siden 2003 stået i spidsen.
Nyt kontor og nye ansigter
Vi er netop flyttet til nye og større lokaler i Sjæleboderne 4, 3. sal – 1122 København K. Sjæleboderne ligger i det
centrale København overfor Kongens Have og 5. min gang fra Nørreport station eller Metroen på Kongens Nytorv.
- Dermed bliver vi i kendte omgivelser, da det nye kontor kun er ca. 100 m fra det tidligere kontor på Landemærket.
Nye ansigter
Over de seneste måneder er der også kommet en række nye ansigter på kontoret. Nemlig Charlotte Andrée Nielsen, der arbejder med analyse. Lige fra rapportering og kundeundersøgelser til analyser i strategiprojekter.
Tina Birk Klein er ligeledes startet for nyligt. Tina står for administrationen herunder
bogholderi og projektkoordinering. Hun kommer med erfaring fra lignende stilling i bl.a. Digital Sundhed, der fokuserer på digitaliseringen af sundhedsvæsenet.
eHandelsprisen 2010
Det er 10. gang eHandelsprisen afholdes, når den løber af stablen den 25.marts i Børsens lokaler.
Der deles priser ud i 15 kategorier herunder et par nye, der ikke tidligere har været på programmet.
Vi er igen i år involveret i arbejdet, da Per Rasmussen er den ene af tre juryformænd, der udgør styregruppen for dette års uddeling af eHandelspriserne.
Presseklip
eCapacitys direktør er interviewet til Digiwatch omkring den seneste udvikling indenfor e-handel. Artiklen sætter fokus på den modenhed som markedet efterhånden har fået og som får flere og flere detailkæder til at satse seriøst på e-handel og multikanal strategier. Hele artiklen kan læses ved at logge ind hos Digiwatch:“E-handel: Nu er markedet moden”
eCapacity taler på Web Management 2010
Igen i år afholder IBC Euroforum “Web Management 2010″. Direktør i eCapacity
Per Rasmussen holder oplæg med titlen “Effekter ved at aligne webstrategien med forretningsstrategien – commitment fra ledelsen!”
På konferencen er der desuden emner som:
- Websitet i fokus på tværs af organisationen
- Web Governance
- Kunsten at engagere kunder / potentielle kunder i ens virksomhed via websitet
- Behavioral Targeting
- Crowdsourcing – webbaseret inddragelse af kunderne til innovation
- Mobil markedsføring – hvor er mobiltelefonen mere effektiv end Internettet?
Analyse af danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer
eCapacity har foretaget en analyse af danske virksomheders brug af webtrackingværktøjer på deres websites.
Analysen viser bl.a. at hovedparten af de analyserede websites i dag anvender webtrackingværktøjer. Således bruger 83% af de undersøgte websites mindst ét webtrackingværktøj.
De mest anvendte webtrackingværktøjer er:
- Google Analytics (45%)
- Gemius (21%)
- Omniture (16%)
Google Analytics, der er et gratis webtrackingværktøj, er således langt mere udbredt end både Gemius og Omniture.
Desuden er det 36% af de undersøgte websites, der anvender mere end ét webtrackingværktøj. Dermed spreder virksomheden sit fokus over flere værktøjer i stedet for at fokusere sin analyseindsats på ét værktøj og dermed få mest muligt ud af analyseindssatsen – det gør sig bla. gældende for ehandelwebsites.
Analysen viser også, at der en større tendens til at bruge gratis trackingværktøjer på offentlige websites end på private. Desuden bruger 19% af de offentlige websites ingen værktøjer, mens det drejer sig om 9% af de Private.
Om analysen
Analysen omfatter de 500 websites, som danskerne har besøgt mest. Heraf er de 362 danske websites, og det er disse 362, der er belyst i denne rapport. De websites, der indgår i analysen, er udvalgt ud fra Foreningen af Danske Internet Mediers (FDIM’s) Top500-liste over de websites danskerne besøger mest.

